Undulat

 
13-10-2010
Fugle i bur

Undulaten (Melopsittacus undulatus) er en lille papegøje, der stammer fra Australien. Arten er den eneste i slægten melopsittacus. Den bliver 18 cm lang, har indtrukket næb og vejer 30-40 g. som unger og 40-50 g. som voksne
Undulaten yngler på alle tider af året, når betingelserne, rigelig regn, der fremmer fremvæksten af græs og andre frøplanter, der udgør deres føde, er til stede. Reden bygges i et hul i et træ. De 4-7 æg udruges på 18 dage. Når undulaten ikke yngler er den langt overvejende nomadisk.
Undulater kan som kæledyr fås i forskellige farver, og ofte ser man grønne, blå, gule og hvide. Det er imidlertid kun den grønne, der forekommer frit i naturen, da de andre farver er fremavlet til at være kæledyr. Som hovedregel kan man kende forskel på hanner og hunner ved at se på farven af "næsen", som sidder lige over næbbet. Her vil hanner være blå, mens hunner er brune. Denne metode kan dog ikke bruges på unger.

Undulatens levetid er ca. 10-14 år.





 
 
Find information om: guide dyr guiden Kæledyr
(Hovedkategori: Fugle)